|
Pernille van Houten Niels Kryger-Baggesen Troelsevej 165 5491Blommenslyst Tlf.nr: +45 40864220 Antal besøgende siden 01.07.05: Siden er sidst opdateret den: 09-08-2010 |
STUTTERIET ER OPHØRT PR.01.07.10 DER ER STADIG ENKELTE HESTE DER SÆLGES SOM PRIVATSALG På denne side kan du finde følgende:
Hvis du i forvejen ved alt Irish Cob’s og deres historie kan du springe det næste over. I stedet for synes vi at du skulle gå direkte ned til billedefilen nedunder, og nyde den lille filmstrimmel som vi har lånt fra Gipsy Vanners hjemmeside. Du kan også se den som en lille appetizer inden du læser videre – og så er vi sikre på at du godt kan forstå vores passion for disse prægtige og fascinerende heste som vækker opmærksomhed overalt hvor de færdes.
Irish
Cob’en, Tinkeren, Gipsy Vanner, Gipsy Cob
eller den hovskæggede sigøjnerhest
som den også bliver kaldt, er mange navne for den samme hest - nemlig en
koldblodshest, der som navnet siger oprindelig stammer fra Irland. Dens historie kan spores
mange hundreder af år tilbage, dels som en nøjsom arbejdshest for den irske
landmand i det kuperede irske terræn, men mere kendt som den hest de irske sigøjnere
– eller tinkere som de lidt nedsættende blev kaldt – benyttede som trækdyr
til deres tunge vogne når de rejste på kryds og tværs igennem Irland. Disse vogne
var sigøjnernes hjem og kunne nemt veje over 1 ton. Sigøjnerne rejste rundt
som handelsfolk og nogle levede bl.a. at reparere foks ødelagte tinkrus og
kander - deraf øgenavnet tinker.
De havde brug for en stabil, robust, stærk, udholdende og nøjsom trækhest som skulle kunne arbejde mange timer hver dag, nøjes med græs fra vejkanten og være ude døgnet rundt – året rundt. Man levede i store familier med masser af børn, hestene trak rundt med alt hvad man ejede og det var ofte kvinderne som kørte vognene medens mændene red i forvejen, så alt i alt var hestenes temperament af afgørende betydning - man kunne ikke have alt for nervøse eller temperamentsfulde heste. Sigøjnerne kunne ofte for en billig penge købe de mindre attraktive ”fejlfarvede” – hvid brogede heste – som danner grundstammen for den hestetype vi i dag kender som Irish Cob’s. Tidligere blev heste meget brugt til krigstjeneste og man betragtede derfor store hvide aftegninger som uønskede, blandt andet fordi de var for synlige for fjenden. Dette var til gengæld en fordel for de rejsende – ud over at de var billige kunne man netop se hestene i mørket, hvilket formindskede risikoen for ulykker, dels har hver hest unikke aftegninger som gør dem let genkendelige og derved mindskede risikoen for at blive stjålet. Racen er særligt gennem det det sidste århundrede udviklet af sigøjnerne ved at hopperne blev bedækket i ly af natten ved ”rigmandshingste”. Særligt Shire og Clydesdale var populære, men også Welsh, Wales, Dales- og Fell-ponies blev benyttet. Dette ”pioner-arbejde”
har ledt frem til at man med tiden fik udviklet en helt specielt race, Irish
Cob’en, som netop er kendt for at være en kraftig, robust hest eller pony med
stor styrke, nøjsomhed, udholdenhed, et medgørligt temperament og et væld af
hvid/sort/brune farver og aftegninger. Sigøjnerne har altid været meget forbundne med og stolte af deres heste, og flere af familierne opdrætter stadig heste, som er meget efterspurgte verden over. Som anerkendt race er hesten
derimod ung. Så sent som i 1996 blev The Irish Cob Society grundlagt af
bekymrede irske hesteinteresserede som så tusindvis af heste blive solgt til
udenlandske opkøbere og avlere, uden nogen form for kontrol eller registrering.
Man havde i udlandet fået øje
for racens unikke egenskaber som sigøjnerne i Irland ikke selv var fuldt
bevidste om. Generelt tilstræber man en kompakt, kraftfuld, kraftig og muskuløs hest eller pony med et roligt og tillidsfuldt temperament, med imponerende man, hale og hovskæg og med kraftfulde, rummelige men også meget elegante bevægelser - som er velegnet til alle former for ridning. Man skal huske på at selvom hesten af sind er blid og tillidsfuld og velegnet som familiehest, er mange af de heste som er importeret gennem de seneste år ”rå” heste, som har gået i store flokke på enge i Irland. Hvis man derfor anskaffer sig en sådan nyimporteret hest kræver den som alle andre heste, et stort arbejde for at blive tilredet, før at man kan få det fulde udbytte af dens mange fremragende egenskaber. Du kan læse meget mere om hestene, om aktuelle arrangementer, om heste som er sat til salg og naturligvis se en masse skønne billeder på foreningens hjemmeside www.icsdenmark.dk eller på nogle af alle de andre links som vi har samlet. Når du nu har læst dette, så und dig selv at se den lille filmstump endnu engang, og nyd måske endnu mere disse mange generationers slid og møjsommelighed som man fornemmer i hestenes imponerende og fascinerende udstråling.
klik på billedet, skru op for lyden, - læn dig tilbage i stolen og nyd synet - igen!
Historien
om vores
Irish
Cob's: Vi stødte første
gang på Irish Cob’en i 2003. Vi boede dengang i
Kgs. Lyngby lidt nord for København,
tæt ved dyrehaven. Pernille fik mulighed for at ride på en dengang 4-årig Irish Cob valak, som var købt mere eller mindre rå til datteren på gården. Han
faldt aldrig rigtigt til med de Pinto’er som ellers gik på gården, så man
var vist blevet lidt træt af ham…. Pernille faldt for hans charme og fantastiske rideegenskaber med det samme – og da kærligheden synes gengældt blev de to hurtigt uadskillelige. Da han derfor blev sat til salg et halvt år senere, blev han naturligvis vores første hest.
Jaycob er en pæn stor valak af middelsvær type. Han måler 155 i stang og er en drøm at ride på. Han er villig og lærenem, springer
godt, går høj dressur , er let til bens og elsker en god galop – det kan næsten
kun gå for langsomt. Han er dog en bestemt, dominerende herre og indehaver af
”den gule førertrøje”,- stikker absolut ikke op for nogen! Da vi i 2004
pga. jobskifte skulle flytte til Fyn, var der ikke langt til tanken om at finde
en gård hvor der både var plads til Jaycob og gerne en hest eller to mere. Vi faldt straks for
Troelsegården, hvor der ikke alene var plads til os og et par heste, men hvor
drømmen om opdræt af heste lige uden for vores egne vinduer, pludselig var
lige foran næsen på os. Inden vi flyttede havde vi derfor allerede anskaffet os en makker til
Jaycob. Det blev Miranda som vi fandt
hos Kit Foged på Fyn. Heldigvis for os, var Kit nødt til at skille sig af med
Miranda, men det blev vist en trøst for
Kit at Miranda ikke flyttede så langt væk. Til
vores store held har der også udviklet sig et godt venskab med Kit, således at
vi til stadighed kan trække på hendes enorme viden og erfaring om Irish
Cob’en. Jaycob og
Miranda fandt meget hurtigt sammen og blev helt uadskillelige som man også kan
se på dette foto. Miranda er en
dejlig hoppe af middelsvær type. Hun er nu
8 år gl. og
er også 155 cm i stang og med et roligt
men let reserveret sind – lige indtil man bliver accepteret. Så er hun også
meget lærevillig med en skøn gang. Den tredje hest som vi anskaffede inden vi flyttede til Fyn var Jonayla, som vi til hverdag kalder Katinka. (Hun er efter Aspera's Jolene og Arven's Lightning Isildur). Da vi købte hende var hun kun 11 mdr. gammel og havde gået i løsdrift i hele sit liv. Miranda tog hende straks til sig og det gav lidt problemer for Jaycob, som pludselig følte sig udenfor. Katinka er
naturligvis endnu ikke færdig udvokset men vi forventer et stangmål omkring
150 cm. Hun er en skøn, blid og meget kærlig plag, med et herligt feminint
udtryk og smukke tegninger. Det viste sig at hun i et ubevogtet øjeblik i september 2004, kom i første brunst og blev bedækket af vores næste indkøb Black Velvet. 15 August 2005 kom Bohemia så til verden,- det yndigste lille hoppeføl som efterhånden har udviklet sig til en bestemt lille dame! Se foto nedenfor, samt på følsiden. Vi følte jo ikke, at vi kunne opdrætte heste uden at have en hingst, og igen kom Kit os til
hjælp. Hun havde fået Black Velvet retur fra en tidligere handel og havde fået
mulighed for at købe en virkelig Champion hingst Clononeen
Royal Cash
i
Holland, så hun ville gerne sælge ham. Han er en 3 år gammel hingst efter (Elka
& Zorba) – helt sort med hvid blis og 1 hvid
sok. Han er godmodigheden selv, meget flot men stadig lidt ”føllet”
i sit udtryk og væsen. Han er også af middelsvær type og vi forventer et
stangmål omkring 155 cm når han er færdigudviklet. Han blev af sin opdrætter Mathilde Bondo, kaldt for Murphy, og det navn bruger vi i dagligdagen. Han er ved at blive trænet efter principperne fra klassisk ridekunst (underviser : Christel Resborn under uddannelse hos Bent Brenderup).
Nu var
stutteriet jo faktisk ved at være på plads, men vi havde jo kun én hoppe som
vi kunne avle på – troede vi, så efter grundig afsøgning af markedet fandt
vi Nikita, en 5 år gammel hoppe som befandt sig i det nordligste
Sverige hos Carinha Pantzar. Hun var efter fotos og beskrivelser en dejlig hoppe
af samme type og størrelse som Miranda – 155 cm i stangmål. Hun havde
tidligere folet én gang og var på ny i fol med forventet nedkomst marts 2005.
Carinha var ikke glad for at hendes øjesten skulle helt til Danmark, men efter
lidt snak frem og tilbage ankom hun så i september 2004 til Troelsegården
efter en lang rejse over 2 dage. Hun har også vist
sig at være en skøn hoppe, som mere end levede op til forventningerne. I den
sidste tid af hendes drægtighedsperiode, blev hun lidt sær og egen, men det er
helt forsvundet nu,
efter at hun d. 18. marts 2005 fik et stort dejligt hingsteføl Mr.O’Malley.
Hun har været meget tillidsfuld og Mr.O’Malley var ikke
mange minutter gammel før han uden problemer kom i menneskehænder. Han er i
dag en meget selvstændig, tillidsfuld og kælen herre med skønne tegninger og
et forventet stangmål omkring 156
cm.
Da vi købte Katinka hos Lena Kleiminger foråret 2004, så vi også et af hendes andre føl, - Lobelia, som var 5 måneder ældre end Katinka. Hun er efter (Elanor den Fagre og med ukendt fader), helt sort med hvidt blis og 1 hvid sok. Hun var utrolig kælen, meget smuk og feminin og helt speciel graciøs i sin gang og vi faldt pladask for hende. Hun var dog ikke til salg på det tidspunkt, men oktober 2004 ringede Lena og spurgte om vi stadig gerne ville have hende – og hvordan skulle vi dog kunne sige nej til dette. Så hun blev straks sat på en trailer og kom over til os på Fyn hvor hun stortrives og stadig er lige charmerende. Hun bliver nok ikke lige så høj og kraftig som de øvrige hopper, formentlig ca. 148 cm i stangmål. Den skønne Esmeralda har i løbet af juni måned 2005, på eget initiativ været på romantisk visit hos Murphy og vi forventer derfor føl i løbet af april 2006...... Dette er nu sket,- se flere billeder nedenfor samt på følsiden!
Neala var ifolet med Royal Cash og har 21. februar 2006 fået et herligt stort hingsteføl: Troelsegaardens MacNeal. Se fotos nedenfor, samt på følsiden.
August
2005: Bohemia efter Katinka og Black
Februar
2006: Endelig kom han så: Troelsegaardens MacNeal, efter Neala og Royal Cash
April 2006: Troelsegaardens Kilkenny, efter Esmerala og Black Velvet
Et lille udsnit af vores dejlige heste.....
|
|
|